Wednesday, April 15, 2009

Emma Peel

Der er godt gang i Emma Peel - selvom der har været visse udfordringer..... Jeg er en smule træt af at købe en ret dyr strikkebog og så er der fejl i opskriften, så man for det første får bestilt garnet forkert hjem og man må pille op igen, når det går op for en at der er fejl i bogen.... ARGGGHHHH!



Her ser vi hvordan farverne er på modellen.

Og i opskriften står der klart og tydeligt at den lyse blå er Main Color (MC) og den koksgrå er Contrast Color (CC) - og uden at læse meget mere (det burde jeg jo så have gjort...) bestiller jeg garn efter ovenstående...

Men såå...



På billedet herover "Waist....." strikkes i MC - men hov det er jo den lyse farve.... og på modellen er det helt klart kontrastfarven - den mørke.

Heldigvis nåede jeg ikke så langt, kunne jo ret hurtigt se at der var noget galt, når man skal slå masker op med MC???? hvad for noget - den lyse farve??? Næ nej sådan er det da ikke på billedet.

Irriterende når man selv skal regne ud at der er byttet rundt på tingene i opskriften i forhold til modellen på billedet! Er der andre derude der har været igang og opdaget samme fejl - eller er det bare mig der har misforstået alt??

Nå, ikke mere brok - jeg er kommet igang!

Honeycomb oh honeycomb

Så er April huen Mesi færdig.



Og jeg er vældig tilfreds. Jeg valgte at strikke i en rest Lang Mille Colori (som jo er mit nye favoritgarn) Resten er i grå toner og passer flot til en rest sort uld. Så endnu en hue er færdiggjort fra lageret - det kompenserer vel lidt for at jeg indkøbte 5 nye nøgler til mit påskeprojekt....

Saturday, April 11, 2009

Postbudets påskeæg

Postbudet havde et lille påskeæg med idag.



Det er så garnet han havde med - så kan jeg få startet på denne skønne kjole til min datter. Emma Peel fra Mason Dixon Knitting Outside the Lines

God påske til Jer alle derude

Februar i huer!?

Så blev februar huen endelig færdig. Det har godt nok været lidt af en udfordring for mig at strikke med to garner på én gang, især når begge er i dobbelt tråd. min pegefinger var slet ikke med på legen.

Men nu er den her. Strikket i dobbelt alpakka fra Drops fra mit eget uendelige lager.



Strikkefasthed er åbenbart også en udfordring for mig. Huer bliver ihvertfald sjældent så store som jeg forventer!! Den her skulle være størrelse 10-12 år, men min datter på 5 kan knap nok krænge den ned over ørerne, men mon ikke jeg kan få den afsat til anden side :-)

Tuesday, March 31, 2009

Framed

Mor "Isabel, vil du hjælpe mor med at tage et billede af min nye hue"

Isabel "Okay - hurtigt så!"


Isabel "Sådan!"
Mor "Ai, Isabel - hverken huen eller mor er jo med i billedet! En mere"
Isabel "Ih, altså"

Isabel "Værsgo!"
Mor "Næsten! Men er jo helt ude af fokus. Et mere"
Isabel "Moar! Jeg ser Skæg med tal! Nu stopper du!"


Mor "man kan jo ikke se huen!"
Isabel "Jeg er optaget - tag selv et billede!!"




Ja, det var altså det bedste vi kunne komme op med til at vise min nye Kim Hargreaves hue. Den er strikket i et super lækkert garn fra Rowan, jeg mener det er Cotton Silk, men er ikke sikker.

Mønstret har jeg tidligere strikket op i lilla, dog uden perler - fordi jeg slet ikke magtede teknikken dengang, men heldigvis bliver man da bedre til nogle ting med tiden... :-)

Friday, March 27, 2009

To KAL or not to KAL that's the question....

Så gik der godt nok lige flytterod i den!

Vi fik ny lejlighed 1. marts og den slags tager tid og efterlder ikke megen tid eller overskud til strik og andet sjovt.

Resultat: dejlige, nye omgivelser; lys og lækker lejlighed i Hvidovre, men langt bagud i KAL.... Men heldigvis er rammerne nu sat og om en uges tid venter 14 dages lang påskeferie, der står i strik og løbets tegn. Eftersom jeg træner til at løbe Lillebælt Halvmarathon 2. maj, må jeg nok hellere få et par kilometr i benene inden startskuddet går - vil jo hjertens gerne slå min tid fra sidste år.

Nå, men en smule strik er det da blevet til.

På Marts KAL havde der sneget sig ugler ind både for oven og forneden.

På Luer 2009 kunne man vælge mellem 2 forskellig uglehuer. Jeg valgte en Bubo Bubo af Tittei i børnestørrelse:




Huen er en anelse for stor til en pige på snart 6, men man kunne slet ikke se uglerne, hvis huen ikke sad på et hoved.

Huen er strikket i Mille Colori fra Lang yarns, som også Januar huen blev strikket i. Jeg er helt vild med det garn - og farvespillet er fantastisk.

Anderledes sløvt ser det ud med Februar huen....



Egentligt et rigtigt fint mønster, men det der med at strikke med 2 farver samtidigt uden at skulle slippe garnet hver gang - det er jeg simpelthen en odder til - så den tager altså sin tid. Eftersom jeg ikke har helt styr på teknikken, ken jeg kun klare et par omgange af gange, så er jeg nødt til at holde pause......

Det var vist det i denne omgang - jeg håber det bliver til lidt strik henover weekenden...

Saturday, January 24, 2009

Mere PI

SÅ kommer der lige et opfølgende indlæg på PI sokkerne. Den ene er nu helt færdig - der mangler at blive syet ender ind, men ellers færdig :-)

Hele mit regnestykke gik op i en højere enhed :-)




Jeg fik det til at passe således i decimalerne: 3,14159 26535 89793 23846 26433 83279 50288 41971 69399 37510 Da jeg kom til det første 0 lavede jeg hælen, fordi man jo egentlig ikke strikker en hel omgang på noget tidspunkt. Derfor er der 7 (5+0 altså hæl+ 2) omgange med blå.

Og det sidste nul... ja, der er strømpen jo så bare slut. Og halleluja, det passede lige præcis med længden af min fod. Jeg har beregnet strikkefastheden på garnet ud fra at antallet af omgange efter første 0 skulle passe med længden af min fod eller en størrelse 39/40. Og det kom til at passe lige på millimeteren.



Jeg er en smule stolt af mit regnestykke. Nu gælder det bare om at få den anden sok helt færdig inden månedens udgang. Det bliver nok lidt af en udfordring i sig selv.

Saturday, January 17, 2009

PI-sokker

Så er jeg kommet godt igang med mine PI-sokker som er januar måneds sokker i "Sokker 2009".




Jeg var lidt længere om at komme igang end beregnet, så nu skal der strikkes igennem for at nå det inden januar løber fra mig. Det har taget så lang tid, fordi jeg har været opsat på at lave et mønster som går op med talet pi efter disse decimaler: 3,14159 26535 89793 23846 26433 83279 50288 41971 69399 37510 - uden at skulle lægge til og trække fra. Så jeg har regnet og regnet på centimeter og strikkefasthed på indtil flere forskellige garner.

Jeg vil ikke afsløre alt for meget om modellen endnu. Men jeg kan afsløre at hvis min opskrift kommer til at passe som tiltænkt er hele pi med alle decimaler som nævnt ovenfor præsenteret i hver sok.

Jeg bruger et multifarvet strømpegarn fra Opal og et ensfarvet Alpacca garn, som jeg fandt rester af i mit lager.

Fortsættelse følger.... nu skal der strikkes.